Menu

Generalforsamling 2024 vel overstået

image
16. marts 2024 kl. 11:15
Ca. 30 SGIF´er fandet vejen til GF2024 d. 13 marts 2024.

Ca. 30 SGIF´er fandet vejen til GF2024 d. 13 marts 2024 som blev afholdt i god ro og orden under kyndig styring af Dirigent Simon Aagaard fra DGI, og med et frisk indslag omkring frivillighed med boldkasteri og bevægelse af Jannie Lynge. Tak til begge for deres deltagelse.

Organisatorisk mangler SGIF desværre forsat en Kasserer. Anita Geilser Schmidt gjorde en fremragende indsats med bogføring i efteråret 2023 og begyndelsen af 2024, så tak til Anita. Kasserer-opgaverne vil indtil en anden løsning findes blive varetaget af hovedformanden med god assistance fra sekretær samt adhoc-vis assistance fra en formelt valgte kasserer, som kun stillede op for at bestyrelsen kunne være fuldtallig.

Det er glædeligt at formandsposterne i afdelingerne igen er besat. Tak til Line Dormann Lund for at deltage i bestyrelsesmøderne i 2023 som repræsentant for Håndbold trods det ikke at være valgt som formel formand. Og tak til John Kjær for indsatsen som formand i Fodbold. Begge har stort grønt SGIF-hjerte og fortsætter heldigvis på anden vis i SGIF.

Samlet består hovedbestyrelsen efter GF2024 af alle nedenstående:

FORRETNINGSUDVALG (FU)
Claus Tommerup Sørensen (Hovedformand)
Morten Harkjær Møller (Næstformand)
Anja Vestergaard Dahl (Sekretær)
Line Dormann Lund (Kasserer - i praktisk kun adhoc Kasserer-assistent)

AFDELINGSFORMAND
Fodbold: Mads Røjkjær Carlsen (ny valgt)
Håndbold: Lise Vinkler Christensen (ny valgt)
Tennis: Troels Grøn (Ny valgt)
Volleyball: Marten Harkjær Møller (Genvalgt)
Gymnastik: Ann-Louise Pedersen
Billard: Hans Krabsen

Økonomi
Regnskab-2023 resulterede i et stort underskud på: -547.505 kr.
Dette skyldes bla. engangsudgifter på -261.298 kr., mens resten skal findes i kombination af fald i sponsorindtægter, investering i tøj/materiel samt generelt øgede udgifter til bla. lønninger, forsikring, betalingsgebyrer og dommerudgifter.

De enkelte afdelinger er derfor igang med at justere på Budget-2024 og jeg er helt fortrøstningsfuld ift. at dette rettes op. SGIF er forsat meget økonomisk sund og velpolstret, og med medlemsvækst i flere afdeliner. Og har til okt. 2024 tilbagebetalt et lån til opførsel af det nuværende klubhus 4 år før tid. Dermed sparer SGIF renter i 4 år og har ikke udgiften på 168.000 kr/årligt i samme periode.

Tak til den "gamle" bestyrelse for 2023, og Goddag til den nye. Der kommer til at ske spændende ting i 2024!
Men mere om det senere.

God weekend alle med det grønne SGIF-hjerte.

Claus Tommerup Sørensen
Hovedformand

 

Luk